Sådan parrer du en Bluetooth-enhed

Parring giver dig mulighed for at bruge din Bluetooth-telefon til at foretage og modtage telefonopkald, få adgang til din liste over kontaktpersoner, seneste opkald osv. Det betyder også, at du kan afspille mediefiler fra telefonen. Når du har parret telefonen, kan Model 3 oprette forbindelse til den, når den er inden for rækkevidde.

Følg nedenstående instruktioner for at parre telefonen, mens du sidder i Model 3:

  1. Kontroller, at både bilens touchskærm og telefonen er tændt.
  2. Aktiver Bluetooth på telefonen, og sørg for, at den er synlig.
    Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
    Bemærk
    På nogle telefoner kan det her kræves, at du går til Bluetooth-indstillinger under resten af processen.
  3. Tryk på Bluetooth-ikonet øverst på touchskærmen.
  4. Tryk på Tilføj ny enhed > Start søgning på touchskærmen. På touchskærmen vises en liste over alle tilgængelige Bluetooth-enheder inden for bilens dækningsområde.
  5. Vælg den telefon, der skal parres med, på touchskærmen. Efter nogle sekunder vises der et tilfældigt genereret nummer på bilens touchskærm. Det samme nummer bør vises på telefonen.
  6. Kontroller, at nummeret på telefonen stemmer overens med det nummer, der vises på bilens touchskærm. Bekræft derefter på telefonen, at du ønsker at parre enhederne.
  7. Hvis du bliver bedt om det på din telefon, skal du angive, om du vil tillade Model 3 at få adgang til dine kontaktpersoner og mediefiler.

Når enhederne er parret, opretter Model 3 automatisk forbindelse til telefonen, og Bluetooth-symbolet vises ud for telefonens navn på bilens touchskærm for at angive, at forbindelsen er aktiv.

Du kan når som helst få vist skærmen med Bluetooth-indstillinger for at ændre indstillingerne for en tilsluttet enhed. Du kan eksempelvis give en tilsluttet telefon status som Prioritetsenhed. Dette er nyttigt i situationer, hvor du har tilsluttet mere end én telefon, og hvor begge telefoner ofte bruges i Model 3 samtidig. Model 3 forsøger automatisk at oprette forbindelse til prioritetsenheden først.