Oplåsning, når bilnøglen ikke virker
Hvis Model S ikke låses op, når du nærmer dig bilen, eller når du dobbeltklikker på lås op-knappen øverst på bilnøglen, er bilnøglens batteri muligvis afladet. Selv om dette er tilfældet, kan du stadig benytte bilnøglen til at låse op for og køre i Model S.
Hvis du vil låse Model S op (og deaktivere sikkerhedsalarmen) ved hjælp af bilnøglen, skal du først placere bilnøglen i nærheden af den nederste del af vinduesviskeren i passagersiden. Tryk derefter på fordørens håndtag i højre side af køretøjet. Hvis Model S ikke låses op, skal du prøve at ændre bilnøglens position og prøve igen. Bilnøglen skal være i den korrekte position, før der låses op for køretøjet.

For at starte Model S efter at du har opnået adgang til kabinen, skal du holde bunden af bilnøglen mod midterkonsollen umiddelbart under lavspænding-stikket og derefter træde på bremsepedalen og holde den nede for at starte Model S.
