Programmering af intelligente garageporte

HomeLink

Sådan programmeres HomeLink®:

  1. Parker Model S, så forkofangeren vender mod den enhed, du vil programmere.
    Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
    Pas på
    Din enhed åbner eller lukker muligvis under programmeringen. Kontroller derfor, at der ikke er personer eller genstande i nærheden af enheden, før du programmerer den.
  2. Kontroller, at enhedens fjernbetjening har et batteri, der virker. Tesla anbefaler at udskifte batteriet i enhedens fjernbetjening før programmering af HomeLink.
  3. Tryk på HomeLink-ikonet øverst på touchskærmen.
  4. Tryk på Opret HomeLink.
  5. På skærmbilledet HomeLink skal du indtaste et navn for enheden og derefter trykke på Enter eller Tilføj ny HomeLink.
  6. Vælg den tilstand, du vil benytte (Standard, D-tilstand eller UR-tilstand) og tryk derefter på Angiv tilstand.
  7. Tryk på Start, og følg instruktionerne på skærmen.
    Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
    Bemærk
    Hvis du får vist et skærmbillede, der hedder "Train the receiver" under programmering af enheden, skal du være opmærksom på, at dette er et tidsfølsomt trin. Når du har trykket på knappen Learn/Program/Smart på enhedens fjernbetjening, har du kun ca. 30 sekunder til at gå tilbage til din bil, trykke på Fortsæt og derefter trykke på den programmerede HomeLink-enhed to gange. Overvej at få nogen til at hjælpe dig, så du kan udføre dette trin inden for 30 sekunder.
  8. Når enheden er programmeret, skal du trykke på Gem for at fuldføre programmeringen.
  9. Kontroller, om HomeLink fungerer som forventet. I visse tilfælde kræver programmeringsprocessen flere forsøg, før det lykkes.

Når enheden er programmeret, kan du betjene den ved at trykke på dens HomeLink-ikon på touchskærmen. HomeLink husker placeringen af dine programmerede enheder. Når bilen nærmer sig en kendt placering, vises HomeLink-betjeningen automatisk på bilens touchskærm. Den forsvinder igen, når bilen kører væk.

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Hvis du har brug for yderligere hjælp eller har spørgsmål om kompatibilitet, kan du kontakte HomeLink (www.homelink.com eller ringe på 1-800-355-3515).